Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Nordsjælland Håndbold er blevet økonomisk styrket

Pressemeddelelse fra Nordsjælland Håndbold:

Sparekassen Sjælland-Fyn er Guldpartner nummer 7

Nordsjælland Håndbold er blevet økonomisk styrket: Sparekassen Sjælland-Fyn er tirsdag 9. juli blevet Guldpartner nummer 7.

De øvrige er Helsinge Kommune, Helsingør Kommune, Hillerød Kommune, HHM Byg A/S, Nordtag og Craft Sportswear.

Sparekassen var i forvejen Erhvervspartner, men med seks filialer i Nordsjælland og en god modtagelse hos privatkunder og små og mellemstore virksomheder, er tiden inde til yderligere at styrke båndene til Nordsjælland.

- Nordsjælland har med ligaholdet fået noget, der kan tegne Nordsjælland - og med en berøring ud til områderne med de tre moderklubber i Helsinge, Helsingør og Hillerød, siger sparekassedirektør Bruno Riis-Nielsen, og han tilføjer, at det er imponerende, at de mange frivillige har fået løftet håndbolden i Nordsjælland så flot.

Det er ikke det eneste bånd mellem sparekassen og håndbolden i Nordsjælland: Sparekassen Sjælland Fonden gav sidste år 25.000 kroner til Team Helsinge Håndbold, der sammen med Helsingør Håndbold og Hillerød Håndboldklub udgør moderklubberne til Nordsjælland Håndbold.

Pengene blev brugt til en målmandstræningsmaskine udviklet af Ulrik og Susanne Wilbek og den skal nu bruges af Nordsjælland Håndbolds nye svenske målmand Marcus Holmén - én af de ni nye spillere i 16-mandstruppen - når han i den kommende sæson skal være målmandstræner i Team Helsinge Håndbold.

Mandag 22. juli starter træningen for ligatruppen i Helsingør Hallen. Der er i øvrigt lagt op til en spændende sæsonstart: Lørdag 24. august spilles 1/8-finalen i pokalturneringen mod Skanderborg i Helsinge Hallerne og lørdag 31. august starter ligasæsonen ude mod danmarksmestrene Ålborg.

At der er kommet ni nye, unge spillere mellem 17 og 25 år til truppen betyder, at cheftræneren Simon Dahl kan love, at der efter et par sæsoners pause bliver mulighed for at skrue op for kontrabold – og dermed endnu mere underholdning for publikum!

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER