Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Norsk guldfugl endelig tilbage for Team Esbjerg

I ultimo februar måned kunne Team Esbjerg berette, at fløjspilleren Marit Røsberg Jacobsen var blevet skadet.

Den 28-årige norske VM-guldvinder overrev et ledbånd i sin ene tommelfinger og var meldt ude i 3 måneder.

Søndag eftermiddag var hun endelig tilbage på håndboldbanen, da hun og resten af det sydvestjyske hold besejrede Hadsten Håndbold i Santander Cuppens 6. spillerunde.

"Det var fedt at komme i gang igen. Virkelig dejligt. Når man har siddet ude i så lang tid, så savner man det da lidt", sagde Marit Røsberg Jacobsen til klubbens hjemmeside efter opgøret.

Uden slinger i valsen cruisede esbjergenserne videre til næste runde i pokalturneringen efter en overbevisende sejr på 21-38 (14-20).

Onsdag aften skal Team Esbjerg i ilden igen, når de på udebane krydser klinger med Viborg HK i det andet opgør i DM-semifinalen.

Mest læste på HBOLD.DK

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER