Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Ny Horsens-spiller: Jeg kan give meget, meget mere

Håndboldkvinderne fra Horsens Håndbold Elite hentede søndag eftermiddag deres anden sejr på stribe og deres tredje ligasejr i alt i indeværende sæson.

På udebane tørnede Jan Leslies tropper sammen med bundholdet Holstebro Håndbold, da de to mandskaber stødte sammen i 8. spillerunde i Kvindeligaen.

I Gråkjær Arena i Holstebro rejste gæsterne hjem til det østjyske med en storsejr på 22-32 efter en pauseføring på 10-17.

Se kampen i tal herunder:

Holstebro Håndbold : Andrea West Bendtsen 6, Tea Thomassen 5, Emma Laursen 3, Mathilde Troelsen 2, Melina Kristensen 2, Maja Lauritsen 1, Sofie Østergaard 1,  Julie Gantzel 1, Emilie Bertelsen 1.

Horsens Håndbold Elite : Majbritt Hansen 7, Laura Damgaard 5, Maria Holm 5, Stine Nielsen 3, Frederikke Gulmark 3, Nina Dano 3, Maria Vestergaard 2, Anne Sofie Filtenborg 2, Marija Obradovic 1, Amalie Hansen 1.

Horsens-holdets nyindkøbte serber, Marija Obradovic, fik i opgøret sin debut for klubben, da det først var for nyligt at hendes spillertilladelse trådte i kraft.

Den 29-årige serber blev noteret for en enkelt scoring og hun var efter kampen glad for endelig at være kommet i aktion i den danske liga - men ved også, at der er et stykke vej til hendes topniveau endnu.

"Jeg kan give meget, meget mere. Det tager tid, før jeg lærer mine holdkammerater og det taktiske koncept ordentligt at kende, men jeg er bare glad for at være tilbage på banen og mærke atmosfæren i en håndboldhal igen", sagde Marija Obradovic til Horsens Folkeblad efter opgøret.

Onsdag aften skal Marija Obradovic og resten af HH-mandskabet i aktion igen, når de på hjemmebane krydser klinger med Silkeborg-Voel. Kampen spilles i Forum Horsens og bliver fløjtet i gang klokken 19.00.

Se stillingen i Kvindeligaen herunder:

[wpdatatable id=6 table_view=regular]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER