Morten Pedersen

Odense-direktør vil ikke udvide ligaen

Grundet coronavirussen er resten af håndboldsæsonen blevet annulleret, og med en skrivebordsafgørelse har DHF valgt at tvangsnedrykke Nordsjælland Håndbold, Odder Håndbold og EH Aalborg.

De tre klubber er nu gået sammen om et brev til de andre eliteklubber, hvor de efterlyser en løsning, der gør, at ingen klubber rykker ud, og derfor vil de to håndboldligaer blive udvidet.

Hvis man spørger Lars Peter Hermansen, der er administrerende direktør i Odense Håndbold, så er han dog ikke meget for, at ligaen bliver udvidet.

- Jeg kan ikke se, at en udvidelse af vor liga kan komme på tale. Jeg er imod en udvidelse. Jeg går tværtimod ind for færre hold i ligaen. Vi er i forvejen presset af et voldsomt kampprogram med liga, pokalhåndbold og europæiske kampe, siger han til fyens.dk.

Den 25. maj vil der komme en afgørelse på, hvad der kommer til at ske omkring nedrykning.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER