Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Odense-profil: Jeg foretrækker Herning-Ikast lige nu

Håndboldkvinderne fra Odense Håndbold sikrede sig lørdag eftermiddag en plads i DM-finalen.

På udebane tørnede Ulrik Kirkelys tropper sammen med rivalerne fra Team Esbjerg, da de to mandskaber stødte sammen i semifinaleopgør nummer to.

Odenseanerne havde vundet den første af slagsen på hjemmebane og kunne dermed booke en plads i finalen med mindst uafgjort.

I Blue Water Dokken i Esbjerg kunne fynboerne kaste sig i armene på hinanden efter slutfløjtet, da de havde sikret sig en sejr på 27-28 og altså dermed en plads i DM-finalen.

Se kampen i tal herunder:

Team Esbjerg : Marit Jacobsen 7, Vilde Ingstad 7, Mette Tranborg 5, Kaja Nielsen 4, Annette Jensen 2, Nerea Pena 1, Marit Frafjord 1.

Odense Håndbold : Lois Abbingh 11, Mie Højlund 5, Ayaka Ikehara 4, Rikke Iversen 2, Freja Cohrt 2, Angelica Wallen 2, Mia Rej 1, Nycke Groot 1.

Hvem Odense Håndbold skal krydse klinger mod i DM-finalen er endnu ikke sikkert, da Herning-Ikast Håndbold og Viborg HK skal ud i en tredje- og afgørende duel.

"Jeg foretrækker Herning-Ikast lige nu, fordi vi har haft et godt tag på dem i løbet af sæsonen. Men egentlig er det ligemeget. Vi skal bare spille en fed finale og vinde ligegyldigt, hvem vi møder", siger Odense-profilen Mie Højlund til Sport Fyn.

Den afgørende kamp mellem Herning-Ikast Håndbold og Viborg HK spilles tirsdag aften klokken 18.30.

Se stilling og topscorerliste for denne og mange andre ligaer.

Mest læste på HBOLD.DK

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER