Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Odense-træner overrasket over franskmænd

De forsvarende danske bronzevindere fra Odense Håndbold spillede søndag eftermiddag deres første opgør i tredje kvalifikationsrunde i EHF Cuppen.

På hjemmebane tørnede Jan Pytlicks tropper sammen med franske Besancon, og her var det fynboerne, som løb med sejren.

Odense Håndbold vandt opgøret med 25-23 efter at have været bagud med 10-14 ved pausen.

Se målscorerne fra Odense Håndbold her: Kathrine Heindahl 8, Nycke Groot 4, Mie Højlund 4, Trine Østergaard 3, Stine Jørgensen 2, Freja Cohrt 2, Suzanne Bækhøj 1 og Sara Hald 1.

Jan Pytlick var overrasket over hvad franskmændene kom med. Han siger følgende til Sport Fyn:

"De overraskede virkelig på tempoet i starten af kampen. Selvom vi havde set en del video af dem, så havde vi ikke forventet det tryk, som de kom med".

Den snævre føring tager de med til Frankrig på lørdag, når der spilles returopgør i Besancon klokken 20.00.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER