Live – Mest læste Håndboldnyheder

Redaktionen

Officielt: Mie Højlund skifter til Odense Håndbold

PRESSEMEDDELELSE:

Odense Håndbold sikrer sig stortalentet og landsholdsaktuelle Mie Højlund på en 3-årig kontrakt, der træder i kraft til sommer.

Odense Håndbold jagter toppen af dansk damehåndbold, og efter signingen af landsholdsanfører Stine Jørgensen, er det Mie Højlund, – der pt. spiller i Randers HK – som præsenteres i Odense i dag.

Cheftræner Jan Pytlick glæder sig: ”Vi ser Mie som et af de største talenter på den danske arena i dag, og er glade for kunne tilknytte hende i 3 år. Hun er to-vejs spiller, allerede dominerende på Randers HKs ligahold, men vigtigst er det potentiale vi ser i hende”

Odense Håndbold ligger pt. nr. 3 i den danske liga og forstærkede sig i indeværende sæson med bl.a. brasilianske Jessica Quintino, Althea Reinhardt og Oksana Kiseleva fra Rostov Don. Tidligere på ugen blev landsholdsanfører Stine Jørgensen præsenteret i Odense som ny spiller på en 3-årig aftale.

Ulrik ”Spåne” Kirkely fortæller om Mie Højlund: ”Hun var med på U20-landsholdet, der i sommer vandt VM og er kendetegnet ved at være utrolig flittig i træningslokalet og samtidig en fornuftig og omgængelig pige. Det kan se legende let ud, når hun som bagspiller både er en stærk skytte og skarp og hurtig i duelspillet, men der ligger mange timer i træningslokalet bag og ikke mindst en stor spilforståelse.”

Mie Højlund glæder sig: ”Jeg synes, de tanker og visioner Odense står for passer godt med min håndboldmæssige ambition, og jeg ser frem til at spille i den orange trøje med Pytlick og Spåne som trænere”

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder