Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Ole Bitsch: Det var en klassisk første træningskamp

Håndboldkvinderne fra Randers HK sikrede sig tirsdag aften en sejr i deres første træningskamp.

Her tørnede Ole Bitsch's tropper sammen med norske Oppsal, da randrusianerne testede formen for første gang i den nye sæson.

Randers HK vandt opgøret med sikre 29-22 og Ole Bitsch var godt tilfreds med præstationen. Han sagde følgende til klubbens Facebookside efter opgøret:

"Det var en fin første træningskamp, hvor fokus var på at få overført de ting, vi har arbejdet med i træningslokalet, til kamp. Det var en klassisk første træningskamp, hvor det polerede og flotte spil var lidt svingende. Nogle perioder var det super, andre lidt mere tvivlsomt. Dog synes jeg, vi holdt et fornuftigt niveau defensivt, og pigerne viste god tænding og aggressivitet i aktionerne. Især Mette Brandt og AC på mål bemærkede sig med fine præstationer".

Randers HK skal i aktion igen senere i dag, når de krydser klinger med svenske Önnereds HK. Opgøret fløjtes i gang klokken 16.00.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER