Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Nikolaj Jensen

Pas på: -Holstebro er et farligt men såret dyr, understreger København-træner

Godt nok tropper Holstebro op med tre nederlag i træk, men det får ikke København-cheftræner Claus Mogensen til at kalde en sikker sejr, selvom københavnerne også har vundet otte ud af de seneste ni indbyrdes opgør.

Uforudsigeligheden selv.

Såvel med- som modspillere til Holstebro Håndbold vedkender sig gerne det faktum, at holdet fra Vestjylland er noget af en uforudsigelig størrelse.

I den ene kamp kan vestjyderne tabe med 12 mål til Viborg, mens man kampen efter sensationelt flår et point til sig mod Team Esbjerg. Stormende mod slutspillet med fem sejre i træk blev Ditte Vind og Co. slået godt og grundigt tilbage med tre nederlag i træk mod Herning-Ikast, Silkeborg-Voel og Aarhus United.

Claus Mogensen ved ærlig talt heller ikke, hvad han vil forvente af aftenens modstander.

[caption id="attachment_122432" align="alignnone" width="300"] Claus Mogensen har forberedt sine spillere på lidt af hvert mod Holstebro. Foto: Dan Eugen Nielsen, København Håndbold[/caption]

-Holstebro er en farlig størrelse. De har leveret et fremragende forår indtil videre, men de kommer med nederlag i de sidste to vigtige kampe. Lige nu er det et såret dyr, siger Claus Mogensens inden aftenens møde til Europamester.dk og fortsætter:

Læs også: Følg Holstebros sidste chance for slutspilsplads ude mod København Håndbold

-Spillet kan gå hen og blive fremragende, men de kan også have mistet modet en smule. Det er uforudsigeligt, så det handler om, at vi skal have vores gameplan klar.

Nederlagene til Silkeborg-Voel og Aarhus United, som har været Holstebros direkte modstandere i kampen om en slutspilsplads, kan sagtens gå hen og gøre ondt på København Håndbold, mener Mogensen.

-Det er jo noget, man ofte ser. Det kan enten være det ene eller andet. Enten kommer Holstebro og spiller på trods og bare buldrer derudaf. Ellers har de mistet modet så meget …

[caption id="attachment_80577" align="alignnone" width="300"] Holstebro kommer med tre tabte kampe i træk. Foto: Erik Laursen[/caption]

-Altså vi forventer, at de bare kommer buldrende og spiller, som de gjorde for 3-4 kampe siden. Det er vores forventning. Vi forbereder os på, at de kommer sultne for at bevise, at det skal være løgn.

Er I også sultne?

-Selvfølgelig. Vi vil gerne have fat i femtepladsen i grundspillet. Det er vigtigt for os. Vi skal bruge en sejr, og vi forbereder os mod et fysisk, stærkt forsvar. Det er vigtigt, at vi har et højt boldtempo for at forsøge at komme fri, slutter Claus Mogensen.

København Håndbold står overfor Holstebro Håndbold i aften klokken 18.30.

Husk, du kan følge kampen direkte på Europamester.dk, når vi liveblogger fra Frederiksberghallen fra klokke 18.10.

[caption id="attachment_135718" align="alignnone" width="300"] Vi er klar til bold på Frederiksberg. Foto: Dan Eugen Nielsen, København Håndbold[/caption]

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER