Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Randers HK gør et kæmpe scoop med svensk VM-profil

Pressemeddelelse fra Randers HK:

En af de største svenske profiler, hvis ikke den største ved det netop overståede VM, og tidligere ligaprofil, Jamina Roberts, har lavet aftale med Randers HK for de kommende to sæsoner.

27-årige Jamina Roberts har tidligere spillet to sæsoner i den danske liga, hvor hun har vundet en bronzemedalje, EHF Cup´en samt Cup Winners Cup. Siden da har hun været hjemme i Sävehof og spiller nu i Ungarske ERD. Ved det forgangne VM i Tyskland slog Jamina Roberts, for alvor sit navn fast på det Svenske landshold, og var en vigtig faktor for den svenske 4. Plads.

Om sit forstående skifte til Randers HK siger den svenske profil: "Randers HK var tidligt ude som et alternativ til at blive i Ungarn, og det føltes godt. Det seneste år har været meget anderledes såvel udenfor som på banen, og da Randers kom på tale, så var jeg ikke i tvivl", siger hun og tilføjer. "Selvom jeg kun har været i Randers tre gange i mit liv, så føles det rigtigt og trygt, at jeg skal spille der minimum de næste to år."

"Jeg ved, at den danske liga er rigtig god, og jeg forventer mig en masse kampe på højt niveau. Det høje tempo, og de små marginaler er noget jeg har savnet. Jeg håber, at vi bliver et hold, der bliver en udfordring for vores modstandere. Det virker som om vi får en god og bred trup, der kan drille de fleste. Personligt så håber jeg, at jeg kan fortsætte med udvikle mig som håndboldspiller, og så selvfølgelig bidrage med det jeg er god til", slutter hun.

"Drømmespiller er det første ord, der falder mig ind", siger Niels Agesen og fortsætter: "Jamina er en vindertype, hun kan og tør afgøre kampe. Der findes ikke mange, som er så bevægelige og derfor er hun dygtig i såvel mand-mand spillet, tempospillet samt kontraspillet. Desuden kan hun dække alle positioner i forsvaret. Det har været vigtig for os at tiltrække en spiller med X-faktor, og det synes jeg, at vi får i Jamina Roberts", slutter han.

[caption id="attachment_55242" align="alignnone" width="505"] Jamina Roberts (#8, Sweden) attempts a breakthrough. Bronze medal match between Sweden and Netherlands at the 2017 IHF Women's World Championship in Barclaycard Arena, Hamburg, Germany, 17.12.2017. Photo Credit: Allan Jensen/EVENTMEDIA.[/caption]

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER