Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Randers HK er pokalmestre 2016

Fra DHF:

KVINDERNES POKALTURNERING ER DE SENESTE TO DAGE BLEVET AFGJORT VED SANTANDER FINAL 4-STÆVNET I SILKEBORG. HER VANDT RANDERS HK, FC MIDTJYLLAND BLEV TOER OG VIBORG HK TOG BRONZEN.



Jysk Arena i Silkeborg har de seneste to dage dannet ramme om det første Final 4-stævne nogensinde i kvindernes pokalturnering. I torsdagens semifinaler slog FC Midtjylland Viborg HK, mens Randers HK tog finalepladsen foran TTH Holstebro.

I dagens medaljekampe sikrede Viborg HK sig bronzemedaljerne, mens Randers HK i den efterfølgende pokalfinale vandt trofæet:
1: Randers HK
2: FC Midtjylland
3: Viborg HK
4: TTH Holstebro

Finalekampen: FC Midtjylland-Randers HK  21-27 (10-10)
FCM kom bedst fra start, men midtvejs i 1. halvleg gik de i stå, og det udnyttede Randers HK flot med dejligt aggressivt spil. Kampen forblev lige til pausen, hvor holdene gik i omklædningsrummet ved stillingen 10-10. I 2. halvleg var Randers-pigerne intet mindre end flyvende - godt hjulpet på vej af en storspillende Cecilie Greve i målet - og de tog dermed trofæet i den første pokalfinale, de nogensinde har spillet.

Bronzekampen: Viborg HK-Team Tvis Holstebro 25-23 (13-9)
Mens de grønblusede fra Viborg skulle rejse sig efter et ni måls-nederlag til FCM i semifinalen, måtte TTH finde reservedepoterne frem efter hele 80 minutters kamp mod Randers i semifinalen. Viborg HK kom bedst fra start, og den føring, de fik skabt i første halvleg, formåede Holstebro-mandskabet ikke at hente trods en ihærdig indsats i 2. halvleg, hvor de fik hentet en stor del af Viborg-føringen, der på et tidspunkt var på otte mål, 17-9.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER