Jan Skjødt Østergaard Pedersen

REHH-træner: Vi dumpede på flere væsentlige parametre

Håndboldherrerne fra Ribe-Esbjerg HH måtte mandag aften indse, at de løb ind i deres femte liganederlag i indeværende sæson.

På udebane tørnede Kristian Kristensens tropper sammen med ligakonkurrenterne fra KIF Kolding, da de to mandskaber stødte sammen i 8. spillerunde i Herrehåndboldligaen.

I Sydbank Arena i Kolding leverede værterne en fremragende første halvleg, og kunne til pausefløjt gå i omklædningsrummet med en føring på hele 20-12. I de sidste 30 minutter var holdene mere lige, men KIF Kolding kunne ved slutfløjt sætte to point på kontoen efter en sikker sejr på 35-28.

Se kampen i tal herunder:

KIF Kolding : Peter Balling 7, Andreas Væver 6, Chris Jørgensen 4, Alexander Morsten 4, Benjamin Pedersen 3, Thomas Boilesen 3, Emil Jensen 2, Peter Lund 2, Jens Peschardt 1, Daniel Guldsmed 1, Mats Krog 1, Jesper Pedersen 1.

Ribe-Esbjerg HH : Jonas Larholm 10, Miha Zvizej 5, Torben Petersen 4, Tobias Olsen 3, Emil Hansen 3, Jonatan Mollerup 1, Sune Iversen 1, Jonas Hald Christensen 1.

"Vi kæmper lidt med ressourcerne pt., men det retfærdiggør ikke vores præstation i dag. Vi dumpede på flere væsentlige parametre som afslutninger, hårdhed og ikke mindst omstillingsspillet. Vi bliver decideret lammet da modgangen indtræffer og det skal der arbejdes benhårdt med i den kommende periode. Til alt held har vi en kamp hjemme i Dokken allerede torsdag. Så kommer der forhåbentligt et modsvar prompte!", sagde Kristian Kristensen til klubbens hjemmeside efter kampen.

Allerede i aften skal Kristian Kristensen og co. i aktion igen, når de på hjemmebane i Blue Water Dokken krydser klinger med Skanderborg Aarhus Håndbold.

Se stillingen i Herrehåndboldligaen herunder:

[wpdatatable id=15 table_view=regular]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER