Mads O. Madsen

Ribe-Esbjerg-træner: Vi har spillet godt og fået nogle flotte sejre

Ribe-Esbjerg HH har fået en stærk sæsonstart i Primo Tours Ligaen.

Det er nemlig blevet til fem sejre, en uafgjort og et enkelt nederlag.

Ribe-Esbjerg HH kom i den forgangende sæson ikke med i slutspillet, hvorfor de naturligvis gerne vil med i det fornemme selskab i denne sæson.

Læs også: Søren Rasmussen: Vi skal med i slutspillet

Det er da også klubbens udmelding, at de gerne vil med i slutspillet, hvor de også er godt på vej, da de indtil videre indtager en flot 2. plads i tabellen.

På trods af den stærke sæsonstart, så tager Ribe-Esbjerg-træner, Lars Walther, tingene med ro.

Han siger følgende til JydskeVestkysten:

"Vi har spillet godt og fået nogle flotte sejre, men det er stadig ekstremt tidligt på sæsonen. Derfor er det alt for tidligt at begynde at ændre noget, fordi ligaen er stadig helt vildt tæt."

Næste kamp for Ribe-Esbjerg HH er på fredag, hvor de møder KIF Kolding på udebane.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER