Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Rikke Poulsen: Vi arbejdede en vis legemsdel af bukserne

De forsvarende danske mestre fra Team Esbjerg leverede søndag eftermiddag en artig overraskelse.

På udebane i Rumænien tørnede Jesper Jensens tropper sammen med storholdet CSM Bucuresti, da de to mandskaber stødte sammen i femte spillerunde i Champions League.

Team Esbjerg leverede en præstation i topklasse og kunne efter 60 minutters spil sætte to point på kontoen efter en sejr på én af Europas sværeste udebane.

Esbjergenserne vandt opgøret med 21-25 efter at have været foran med 12-13 ved pausen.

Se kampen i tal herunder:

CSM Bucuresti: Elizabeth Omoregie 6, Dragana Cvijic 4, Cristina Neagu 3, Laura Moisa 3, Andrea Lekic 2, Crina Pintea 2,  Linnea Torstensson 1, Itana Grbic 1.

Team Esbjerg: Kristine Breistøl 7, Sonja Frey 5, Estavana Polman 4, Line Jørgensen 3, Marit Jacobsen 2, Sanna Solberg 2, Marit Frafjord 1, Clara Danielsson 1.

Med sejren kvalificerede Team Esbjerg sig til hovedrunden i EHF Champions League og forbedrede mulighederne for at nå kvartfinalen betydeligt, da de nu tager fire point med over i det nye gruppespil.

Esbjerg-keeperen Rikke Poulsen var meget stolt af præstationen. Hun siger følgende til JydskeVestkysten:

"Jeg er først og fremmest stolt over at spille på så unikt et hold. Vi arbejder bare en vis legemsdel af bukserne, og vi gør det sammen. Det gør mig bare rigtig stolt"

Team Esbjerg spiller deres sidste opgør i gruppen på søndag, når de på hjemmebane støder sammen med polske Lublin.

Mest læste på HBOLD.DK

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER