Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Rygte: Dansk VM- og OL-guldvinder på vej til tysk håndbold

I følge mediet handball.leaks skifter den tidligere danske landsholdsspiller Casper U. Mortensen til tysk håndbold. Den hurtige fløjspiller vil i følge mediet tørne ud for Bundesligaoprykkerne fra HSV Hamburg.

Den 31-årige venstre fløj vender dermed tilbage til den tyske klub, hvor han ligeledes spillede i sæsonen 2015/2016. Han havde dengang egentlig skrevet en kontrakt gældende på tre år, men aftalen blev dog afbrudt, da holdet gik konkurs i januar 2016 grundet økonomiske problemer.

Umiddelbart efter EM-slutrunden i 2016 blev Casper U. Mortensen kontaktet af Bundesligaklubben TSV Hannover-Burgdorf, hvor han spillede frem til sommeren 2018.

I de seneste tre sæsoner har han tørnet ud for de mangedobbelte spanske mestre fra Barcelona, som han i sidste sæson var med til at vinde Champions League sammen med.

Casper U. Mortensen har indtil videre spillet 128 kampe for det danske A-landshold, hvor det er blevet til 331 mål. I 2016 var han med til at vinde OL-guld i Rio de Janeiro og var ligeledes med, da danskerne vandt VM-guld på hjemmebane i 2019.

Læs mere om Casper U. Mortensen HER

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER