Zelia Elvira Hedemand

Sabina Jacobsen forlader CSKA Moskva

Jan Leslie må sige farvel til sin svenske forsvarsgeneral til sommer.


Den tidligere FCM-profil Sabina Jacobsen fortsætter ikke i CSKA Moskva, når hendes kontrakt udløber til sommer. Det fortæller den 31-årige forsvarsspecialist til svenske Handbollskanalen.

Jacobsen nåede at spille 5 sæsoner i Danmark – først i Randers HK, siden hos det daværende FC Midtjylland – inden hendes tidligere FCM-træner Helle Thomsen hentede hende til CSM Bucuresti i 2017.

I sommeren 2019 skiftede hun så Rumænien ud med Rusland og blev genforenet med sin tidligere Randers-træner, Jan Leslie, i storsatsende CSKA Moskva.

Til Handbollskanalen fortæller Sabina Jacobsen at hun har været i kontakt med nogle klubber, men at hun endnu ikke har sin fremtidige klub på plads. For et års tid siden var hun dog ikke afvisende overfor at vende tilbage til den danske liga.

Læs også: Sabina Jacobsen udelukker ikke et comeback til dansk håndbold

Den nye svenske landstræner, Tomas Axnér, fravalgte Jacobsen ved sidste års EM-slutrunde. Forinden havde den tidligere landsholdsanfører repræsenteret Sverige ved 8 slutrunder.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER