Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Nikolaj Jensen

Sandra Toft gemte telefon helt væk under EM grundet hadefulde beskeder: - Det var desværre nødvendigt

Landsholdskeeper Sandra Toft fortæller, at hun under hele mellemrunden ved EM måtte gemme sin telefon fysisk helt væk fra sig for at undgå hadefulde og ødelæggende kommentarer fra de sociale medier.

Der er begyndt at brede sig en decideret ubehagelig, grim og usmagelig tone på de sociale medier, hvor gud, hver mand og kvinde kan og vil mene meget om alt.

Såvel i underholdningsbrancen som i den professionelle sportsverden begynder flere og flere at sige fra overfor de mange kommentarer, de hver dag møder på de sociale medier, hvor afsenderen er gemt bag en skærm kun oplyst af et navn og måske ikke engang et profilbillede.

Det er hårdt at sidde på den anden side og læse de mange kommentarer. Det kan Sandra Toft i den grad skrive under på.

Læs også: Lars Rasmussen løfter pegefingeren over kloge sofatrænere: -Sørgeligt, pinligt, flovt og respektløst

[caption id="attachment_128000" align="alignnone" width="397"] Sandra Toft fik nok under EM. Foto: Allan Jensen/EVENTMEDIA.[/caption]

Derfor tog hun konsekvensen af det under EM på hjemmebane i december, hvor hun helt bevidst lagde sin telefon i hænderne hos sin roomie under hele mellemrunden og frem til den bitre bronze-ende.

- Det gør ondt, når man får en vild hadebesked. Oftest er det personlig kritik, hvor man tænker, du kender mig jo ikke. Selv for en gammel én som mig gør det ondt. Det gør det på alle, siger Sandra Toft på mandagens pressemøde og uddyber:

- Jeg synes, det hjalp meget at lægge telefonen fra mig. Jeg kiggede personligt ikke på min telefon under hele mellemrunden på grund af de beskeder, man får. Det gad jeg ikke at blive forstyrret af. Det tog jeg bare et valg om at gøre.

- Der skal ikke mere end én enkelt eller to beskeder til at hyle os lidt ud af den. Vi har for lang tid siden lavet en uskreven regel om, at vi ikke læser medier eller kommentarfelter. Det breder sig bare til de sociale medier nu.

[caption id="attachment_133118" align="alignnone" width="404"] Mikkel Hansen og Nikolaj Jacobsen fik også hadefulde beskeder under VM fra alle mulige. Foto: IHF, https://www.handballegypt2021.com/en/photos[/caption]

Det var kun familien, der en enkelt gang fik et opkald og opmærksom fra Sandra Toft under EM.

Tendensen og den hårde tone er blevet mere almindelig i livet som professionel idrætsudøver, siger Toft, der fik landsholdsdebut i 2008 og om nogen har fulgt udviklingen på de sociale medier på godt og ondt.

- Nu tænker jeg oftest det bedste om folk uanset hvad. Jeg tænker, at de brænder så meget for os, så når det ikke går, som det passer dem, så skal vi høre for det. Det er, hvad det er. Som sportsudøver hører det med. Desværre.

[caption id="attachment_136527" align="alignnone" width="478"] Toft tror, at den hårde tone er kommet for at blive. Foto: ©Photo:M.Andersen[/caption]

Læs også: -Helt grotesk hvad folk skriver til mig, raser landstræneren, der har fået nok af respektløse online-kritikere

- Jeg tvivler på, at det bliver bedre. Det er jo lidt blevet hverdagen med de sociale medier, hvor folk skriver alt muligt. Det fandtes ikke, dengang jeg startede på landsholdet.

- Jeg tror desværre, at det er kommet for at blive. Jeg troede ikke, jeg kunne holde mig fra det. Men det kan jeg godt, slutter Sandra Toft.

Kvindelandsholdet er i denne uge samlet for første gang siden EM-slutrunden i december, hvor der udover en masse træning står to testkampe mod Frankrig på programmet.

Mie Højlund fortalte tidligere i dag, hvordan en skade har sat en stopper for hendes landsholdsuge. Læs mere her: Mie Højlund og Odense i skade-chok: - Hold pause nu eller forvent pause på flere måneder

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER