Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Silkeborg-Voel sikrer sig Skanderborg-skytte

Silkeborg-Voel har været hårdt ramt af skader i indeværende sæson og har i flere omgange haft problemer grundet deres smalle trup.

Nu er der godt nyheder til Silkeborg-fansene, da klubben har sikret sig bagspilleren, Othilia Christensen, som er hentet i 1. divisionsklubben Skanderborg Håndbold.

"Othilia Christensen er en skytte, der kan komme med skud bagfra, og som har spillet i ligaen i sidste sæson. Hun er en ung spiller, der også har en fornuftigt forsvarsniveau, for hun kan også dække treer. Dermed kan hun supplere Camilla Fangel og Rikke Iversen, hvis en af dem er ude", siger Silkeborg-træneren, Jakob Andreasen, til Midtjyllands Avis.

Den 21-årige bagspiller er allerede begyndt i klubben og hun skal forsøge at hjælpe holdet op på de slutspilsgivende pladser i HTH GO Ligaen.

Silkeborg-Voel spiller deres næste kamp den 13. januar, når de på udebane møder bundholdet Ajax København.

[caption id="attachment_36469" align="alignnone" width="504"] Othilia Brøndum Christensen #21, Skanderborg. Kamp i Primo Tours Ligaen 2016-2017 mellem Silkeborg-Voel KFUM og Skanderborg Håndbold Damer i Jysk Arena, Silkeborg, Danmark, den 9.11.2016. Photo Credit: Allan Jensen/EVENTMEDIA.[/caption]

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER