LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Mads O. Madsen

Silkeborg-Voel skifter ud på formandsposten

Pressemeddelelse fra Silkeborg-Voel:

Ny formand for Silkeborg Voel KFUM A/S

Mogens Steffensen blev på tirsdagens bestyrelsesmøde i Silkeborg Voel KFUM A/S valgt enstemmigt som ny formand.
Baggrunden for formandsskiftet er, at den afgående formand Lars Buchreitz tiltræder en ny stilling som Director hos EnergiFyn Bredbånd i Odense. En stilling, som ikke kan kombineres med formandskabet i en topklub i HTH dameligaen.

”Det er fantastisk at give posten godt videre til Mogens, som i den grad forstår vores fantastiske klub, lever vores værdier, men også sætter fokus på den udviklingsdagsorden vi har” udtaler Lars Buchreitz, der forbliver i bestyrelsen, som mening medlem.

Bestyrelsen I Silkeborg Voel KFUM A/S har igennem det sidste halve år arbejdet med at etablere grundlaget for en bæredygtig udvikling af kvindehåndbolden til øverste hylde, som kan være med til at bringe sportslig stolthed til vores område og by. Bestyrelsen har i samarbejde med ligaholdet skabt det nye fundament som vi kalder ”Grøn omstilling” med ”Grøn indstilling”. Det er det, som skal bringe os til på sigt at spille mod de bedste og ikke bare vinde ved held, men ved at vi præsterer på og uden for banen.

Silkeborg-Voel KFUM vil være hele byens og området liga damehold. Det er for os altafgørende at vi får skabt nogle fantastiske kampe og oplevelser med toppræstationer og grøn indstilling, samt opnå opbakning fra alle der ønsker at være med til at skabe noget som området og byen kan være stolte af.
Vi vil være langtidsholdbare i vores relationer og i alt hvad vi foretager os. Vi vil være her på den lange bane og det kræver grøn indstilling og opbakning – masser af opbakning – ”den 8 spiller”

Hele denne rejse og dagsorden kommer Mogens, sammen med den øvrige bestyrelse til at spille sammen med organisationen om at realisere.
Mogens har været med i hele forløbet i forbindelse med etablering af selvstændigt A/S, hvor ligadamerne og de kommercielle aktiviteter udvikles og driftes.

Mogens er medejer af Assessit Danmark, hvor han er partner med ansvar for udviklingen af forretningsområdet – organisations- og lederudvikling.
”Jeg tilgår opgaven med en vis ydmyghed, da Silkeborg-Voel KFUM er en klub, hvor, der igennem al den tid, jeg kan mindes har været overpræsteret i håndbolden. Et bysamfund med 1.573 indbyggere, som har leveret grundlaget for ligahåndbold i Silkeborg på både herre og damesiden – som altid har leveret spillere på både drenge og pige siden til landshold – i et antal som jeg bare må tage hatten af for. Vi skal have sikret et forretningsgrundlag for udviklingen af kvindeligaholdet, der gør at vi kan tage medaljer hjem til Silkeborg, på bæredygtig vis for, vi har 60 års håndbold tradition som fundament. Vi har nogle fantastiske damer med grøn indstilling, fans, medarbejdere, sponsorer og frivillige, som er uundværlige parter i at præstere på øverste hylde.”

Lars Buchreitz fratræder efter 8 år som formand i håndboldklubben. På de 8 år er klubben gået fra at spille 1. division, have hjemmebane i Voel hallen med 200 tilskuere, til at være en fast bestanddel af håndboldligaen, spille slutspil, spille i Jysk Arena, været ude i Europa at spille og fyldt Jysk Arena op. En spændende oplevelse med dannelse af eliteSilkeborg, oprettelsen af BSV u 19, oprettelse af selskabet Silkeborg Voel KFUM A/S og sidst men ikke mindst skilsmissen fra BSV (nu BSH) som de store omdrejningspunkter.

”Jeg har fået en meget spændene opgave på Fyn, hvor jeg bl.a. skal sikre EnergiFyns åbning af fibernettet, så kunderne fremadrettet kan få frit valg af leverandører af indhold på tv og internet. En mulighed, jeg ikke kunne sige nej til, men som også som naturlig konsekvens betyder, at Mogens overtager formandsposten” udtaler Lars Buchreitz

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder