Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Sille Thomsen årets spiller i Ringkøbing Håndbold

Ringkøbing Håndbold har spillet sin sidste kamp i denne sæson, og det vestjyske hold sluttede på en 11. plads med 5 point.

Vestjydernes sidste kamp blev et opgør på hjemmebane i Green Sports Arena mod Odense Håndbold og i forbindelse med kampen blev årets spillet i klubben kåret. Og her faldt valget på  stregspilleren Sille Thomsen.

"Det er da kæmpestort, og jeg er meget beæret. Det er nogle kulturbærere der står på pokalen, og det betyder meget for mig at være med i den stribe. Jeg har fået tillid af klubben, og de tror meget på mig, og det har været med til at udvikle mig meget", siger Sille Thomsen til klubbens hjemmeside.

Herunder ses indstillingen til årets spiller fra klubbens hjemmeside:

Indstillingen til årets spiller:
Årets spiller kommer altid til træning med en god indstilling og et smil på læben. Hun træner hårdt hver gang, og hun er en meget prisværdig person. Hun stiller høje krav til sig selv, men forventer også noget af sine holdkammerater. Hun giver alt, hvad hun har og er lidt en kulturbærer, og vi kan være glade for at hun har forlænget sin aftale og er klar til sin tredje sæson i Ringkøbing Håndbold. Årets spiller er Sille Thomsen

[caption id="attachment_47658" align="alignnone" width="308"] Foto: Ringkøbing Håndbold[/caption]

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER