Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Nikolaj Jensen

Skadechok for NFH: ”Mulle” misser Final 4: - Jeg kan ikke se noget positivt lige nu

Til den absolut sidste træning inden weekendens længeventet Final 4-stævne fik Kristina ”Mulle” Kristiansen en fiber i den ene læg og er dermed uge.

Timingen kunne ikke være meget værre.

Det er et sjældent syn, at Kristina ”Mulle” Kristiansen humper rundt på krykker og skader.

Men desværre for Nykøbing Falster og hovedpersonen selv vil hun ikke være at finde på banen til dagens pokalsemifinale mod København og morgendagens medaljekampe.

Ude på sidelinjen kan hun bare se til, mens holdkammeraterne forsøger at genvinde den pokal, man vandt i 2018.

- Jeg kan ikke se noget positivt i det lige nu. Vi har trænet op til det her, siden vi kvalificerede os hertil for syv måneder siden. Jeg har grædt dét, jeg skal græde de seneste par dage, siger Nykøbings nummer 79, ”Mulle”, til TV2 Sport under opvarmningen til kampen.

Én stor profil er Nykøbing fattigere til pokalsemifinalen mod København Håndbold, der fløjtes i gang klokken 13.30 i Odense Stadionhal.

Senere fløjtes den anden semifinale op mellem Odense og Herning-Ikast: En gentagelse af den seneste pokalfinale fra 2019.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER