Stine

Skadede VHK-spillere vender først tilbage om en måneds tid

I Viborg HK savner cheftræner Jakob Vestergaard sine venstrehåndede spillere.

Klubben har hentet unge Pauline Bøgelund til klubben i sommers, men den talentfulde højre back har været ude de seneste par måneder med en hjernerystelse. Klubbens højre fløj, Anne-Sofie Filtenborg, er ude med en knæskade, og derfor er det sparsomt med venstrehænder på VHK-holdkortet.

Jakob Vestergaard udtaler til Viborg Stifts Folkeblad, at der nok går en måneds tid endnu, før de to skadede spillere er tilbage. Han siger:

"Vi er ikke mange, der er kommet noget til, men jeg savner da et par venstrehænder (Pauline Bøgelund og Anne-Sofie Filtenborg, red.), som først vender tilbage i slutningen af februar eller marts."


Jakob Vestergaard kan dog glæde sig over, at to andre skadede spillere er ved at vende tilbage for fuld styrke. Det gælder stregspiller Anne Hykkelbjerg, som har haft problemer med en diskosprolaps samt målvogter Hanna Daglund, som har haft store problemer med hjernerystelser og efterfølgende en brækket tå.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER