Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Skanderborg-træner: Det er på med arbejdshandskerne

Håndboldkvinderne fra Skanderborg Håndbold led lørdag eftermiddag deres første nederlag i kvalifikationsspillet.

På udebane tørnede det østjyske hold sammen med Ajax København, da de to mandskaber stødte sammen i kvalifikationsspillet.

I hovedstaden var det hjemmeholdet der snuppede begge point, da der ved slutsignalet stod 23-19 på måltavlen i værternes favør.

Se kampen i tal herunder:

Ajax København : Stine Lønborg 5, Stine Jørgensen 4, Sofie Bardrum 3, Stine Holm 2, Anna Grundtvig 2, Louisa Mittet 2, Mathilde Nielsen 1, Siw Aabech 1, Emma Eggertsen 1, Sarah Lønborg 1, Freja Hansen 1.

Skanderborg Håndbold : Emilie Pedersen 5, Sofia Deen 4, Stine Eriksen 3, Mathilde Storgaard 3, Stine Kristensen 2,  Katrine Larson 1, Emilie Bech 1.

Skanderborg-træneren Peter Jagd ærgrer sig naturligvis over nederlaget. Han siger følgende til klubbens hjemmeside:

"Det er på med arbejdshandskerne. Jeg synes ikke helt, at vi var oppe at ringe til træningerne i den forgangne uge, men ellers har vi både spillet og trænet på et rigtig højt niveau. Det skal vi finde tilbage til, for så spiller vi håndbold på et rigtig højt niveau".

Næste opgave for Skanderborg Håndbold er først den 24. april, hvor de på hjemmebane krydser klinger med Holstebro Håndbold.

Se stillingen herunder:

[wpdatatable id=6 table_view=regular]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER