Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Skanderborg-træner: Vi håber vi kan bevise at vi et nået endnu et stykke

Der venter et vigtigt opgør for ligakvinderne fra Skanderborg Håndbold i aften.

På hjemmebane tørner det østjyske hold sammen med Ajax København, når de to mandskaber støder sammen i 9. spillerunde i Bambusa Kvindeligaen.

Efter de første otte ligakampe er det blot blevet til en enkelt sejr og 2 point for hjemmeholdet, mens gæsterne fra hovedstaden har sikret sig fem point efter to sejre, en uafgjort og fem nederlag.

Skanderborg-træneren, Jeppe Vestergaard, siger følgende til klubbens hjemmeside om aftenens kamp:

"Der venter os uden tvivl en meget svær kamp mod et godt hold, vi håber vi kan bevise at vi et nået endnu et stykke og er klar til at kæmpe for hver en bold. Ligaen er ung, men det er vigtigt at vi fortsætter med at få færten af hvad der skal til for at hente flere point."

Opgøret mellem de to mandskaber spilles i Fælledhallen i Skanderborg og bliver fløjtet i gang klokken 18.30.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER