Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Skjern-back: Vi glæder os til at forårssæsonen starter

Fra Skjern Håndbold:

Skjern-profilen har sat nogle ord på, hvordan januar-opstarten har været for vestjyderne.

Januar-måned er kampfri i Primo Tours Ligaen, hvilket giver trænerstaben gode forudsætninger, så spillerne kan optimeres på den konditionelle og styrkemæssige front.

Kasper Søndergaard står overfor hans sidste januaropstart, inden den mangeårige landsholdsspiller indstiller karrieren til sommer.

Til trods for at januar-måned som sædvanligt er præget af flere daglige og hårde træningspas, så er Søndergaard bestemt tilfreds med opstarten.

- Vi har trænet godt i januar, intensiteten har været god og vi glæder os til at forårssæsonen starter, siger højrebacken.

Inden Primo Tours Ligaen skydes i gang, venter Fredericia HK i en opvisningskamp. Kampen spilles i Sportspark Blåvandshuk, Oksbøl, ved én af Skjern Håndbolds samarbejdsklubber, Team Vest. Billetsalget til kampen foregår via Team Vests hjemmeside - læs mere her

- Det bliver dejligt at komme i kamp igen. Det er efterhånden længe siden, vi har været i aktion, så forhåbentlig kan torsdagens kamp gøre os endnu skarpere, inden det for alvor går løs i februar, siger Søndergaard.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER