Nikolaj Jensen

Slovensk landstræner lykkelig for semifinaleplads: -Spanien og Norge er favoritter

Ljubomir Vranjes har ført sit slovenske landshold, som han overtog den 19. december sidste år, hele vejen igennem til EM-semifinalerne og vil gøre alt, for at slå de forsvarende spanske europamestre, som om nogen sammen med Norge må være favoritter til at gå i finalen, mener den svenske coach.

MALMØ, MALMØ ARENA (HBOLD.DK): Det må have været en decideret nervepirrende dag for det slovenske herrelandshold i går.

Hvis Ungarn gjorde, hvad de skulle og forventeligt slog Portugal, så SKULLE Vranjes og co. ud at få point mod de norske værter, der i øjeblikket er flyvende og urørlige. Men ungarerne snublede, floppede fælt og tabte, og så kunne Slovenien gå ind til kampen mod Norge uden nerver og muligheden for at spare store stjerner.

Og det var lige præcis Ljubomir Vranjes’ taktik:

-Vi er bare glade for semifinalepladsen og ville spare spillere for at have så meget ”fri” før semifinalen. Det var det vigtigste for os, at en masse spillere blev sparet, Så det er jeg glad for, fortæller den slovenske landstræner til HBOLD.dk.

-Holdet fortjente det. Vi har kæmpet for det her i lang tid. Jeg har faktisk ikke ord for det. Det er virkelig godt, hvad spillerne har præsteret i løbet af turneringen.

Hvem er favoritter?

-Spanien og Norge er favoritter, selvfølgelig. Men har du en dårlig dag, taber du. Rammer du e god dag, så vinder du. Det bliver en spændende kamp. Men vi har et godt hold.

Vranjes blev ansat som slovensk landstræner den 17. december sidste år – altså bare 24 dage før den første EM-kamp.

Derfor er det noget af en bedrift, hvad den svenske træner har kunnet nå at udrette på lige godt en måned.

-Vi lærer fra hinanden hele tiden. Det er kun 25 dage, vi har haft sammen. Så det er begrænset, hvad man kan nå. Men vi lærer hele tiden og vi har en meget åben atmosfære på holdet, og det er virkelig godt.

-Nu vil vi bare vinde den semifinale. Det er bare én kamp. Vi går 100 % ind for at vinde, og så må vi se, hvad der sker efter det, slutter han.

Norge spiller den første semifinale klokken 18.00 på fredag mod Kroatien, mens Spanien og Slovenien følger lige efter.

Begge kampe dækkes tæt og intensivt af HBOLD.dk, der er med i hele finaleweekenden i Stockholm.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER