Jan Skjødt Østergaard Pedersen

SønderjyskE-træner: Vi skal skabe noget usikkerhed hos Horsens

Håndboldkvinderne fra SønderjyskE Damehåndbold spiller senere i dag den første af de afgørende oprykningskampe til landets bedste håndboldrække.

På udebane tørner Peter Nielsens tropper sammen med Horsens Håndbold Elite, som endte på sidstepladsen i nedrykningsspillet og dermed skal ud i de nervepirrende kampe mod sønderjyderne.

SønderjyskE-træneren har planen klar mod de østjyske favoritter. Han siger følgende til klubbens hjemmeside:

"Jeg glæder mig, shit jeg glæder mig, det her er jo lidt et ønskescenarier for os. Vi skal ud og spille mod nogen fra en anden liga, og jeg håber vi er godt forberedte. Vi har brugt ugen på nogle taktiske småting, men alfa og omega bliver vi er klar til den store fysiske opgave. Da det blev sikret i søndags, at vi skulle spille mod Horsens, har jeg bl.a. set samtlige kampe, kigget på hvordan vi skal spille og fået lagt en kampplan ud fra det. Vi kan spille meget frit ift. vi selvfølgelig gerne vil vinde, men dem vi skal spille i mod har kniven for struben ift. at de skal vinde. Det er vigtigt kampen ikke er afgjort efter ti minutter, vi skal holde ved så lang tid som muligt, så det kan skabe noget usikkerhed hos Horsens"

Første opgør mellem de to duellanter spilles i Forum Horsens og bliver fløjtet i gang klokken 15.00.

[wpdatatable id=6 table_view=regular]

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER