Ida Hummeluhr

Stefan Madsen: "Vi prøvede at gøre vores bedste"

Stefan Madsen kan se tilbage på en succesfuld Champions League-sæson, men alligevel er der skuffelse at spore hos Aalborg-lejren, der må "nøjes" mes sølvmedaljen.

Aalborg drømte om at komme i FINAL4, og det kom de.

Aalborg drømte om at komme i finalen, og det kom de.

Aalborg drømte om pokalen og guldmedaljen, det fik de desværre ikke. Men til gengæld fik de en oplevelse for livet og en flot sølvmedalje. 36-23 blev resultatet efter dagens kamp.

Stefan Madsen så Barcelona som den rigtige vinder ovenpå dagens kamp. Læs, hvad Aalborgs cheftræner derudover sagde på den officielle pressekonference:

Først og fremmest tillykke til Barca. De har helt klart det bedste hold i dag. Vi startede egentligt rigtig godt, og kom i de positioner vi ville, og fandt den styrke, der skulle til for at spille den type håndbold vi ønskede. Barca straffede hver en fejl vi lavede. Vi prøvede at gøre vores bedste, og håbede, at vi var i stand til at drille Barca mere, men det kunne vi ikke i dag. En velfortjent sejr til Barca”.

Aalborg rejser hjem umiddelbart efter kampen, hvorfra optakten til onsdagens DM-finale mod Bjerringbro-Silkeborg påbegyndes.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER