Storspillende dansk fløj er gravid
Melanie Felber venter sit andet barn og har dermed spillet sin sidste kamp for Skara i denne sæson.
Den dansk-schweiziske fløjspiller blev kåret til det svenske ligas bedste venstrefløj i både 2020 og 2021. Da Melanie Felbers 2021-22 sæson officielt sluttede mod Önnereds HK inden nytår, kommer den ellers storspillende fløj dog næppe til tage tre på stribe med en plads på All-Star holdet i år også.
Heldigvis er det udelukkende lykkelige omstændigheder, der holder Felber ude for resten af sæsonen. I sidste uge kunne den 30-årige fløj nemlig fortælle gennem Skara HF's hjemmeside, at hun og hendes partner venter deres andet barn til juni.
Melanie Felber, som er anfører i Skara, har kontraktudløb til sommer. Hun kom til klubben i 2018 efter et ophold i norske Fredrikstad BK. Tidligere har hun tørnet ud for danske Silkeborg-Voel KFUM.
Europamester ønsker Melanie Felber og hendes partner stort tillykke med den glædelige nyhed!