Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Svensk landstræner: Det var verdens bedste håndboldhold vi mødte

Det svenske kvindelandshold spillede tirsdag morgen (dansk tid) træningskamp mod de norske europamestre. Det var samtidig svenskernes sidste test forud for OL i Tokyo.

I testkampen var nordmændene det klart stærkeste mandskab og efter 60 minutters spil havde de sikret sig en komfortabel sejr på 32-25 (16-14).

Se kampen i tal herunder:

Norge: Kari Brattset Dale 7, Stine Bredal Oftedal 6, Henny Reistad 4, Stine Skogrand 4, Camilla Herrem 3, Nora Mørk 3, Veronica Kristiansen 2, Sanna Solberg-Isaksen 2 og Marit Malm Frafjord 1.

Sverige: Elin Hansson 4, Nathalie Hagman 3, Carin Strömberg 3, Anna Lagerquist 3, Jenny Carlson 2, Emma Lindqvist 2, Jamina Roberts 2, Mathilda Lundström 2, Melissa Petrén 1, Emma Rask 1, Nina Dano 1 og Linn Blohm 1.

"Det var verdens bedste håndboldhold, vi mødte. Nu ved vi, hvor høj bjælken er. Det var dejligt at få denne træning", sagde den svenske landstræner Tomas Axnér til det svenske håndbold forbund.


Sverige er havnet i Gruppe B ved OL, hvor der venter modstand fra Frankrig, Ungarn, Spanien, Brasilien og Rusland. Holdet spiller deres første kamp på søndag klokken 12.30, når de krydser klinger med Spanien.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER