Zelia Elvira Hedemand

Svensk landstræner: Jeg lider med hende

Den svenske landstræner Tomas Axnér føler med Isabelle Andersson, som tirsdag fik sin OL-drøm knust af en korsbåndsskade akkurat inden afrejse til Tokyo.


OL-slutrunden i Japan skulle have være Isabelle Anderssons mesterskabsdebut. Nu må den 21-årige venstreback i stedet drage hjem til Sverige med en længere skadesperiode foran sig, efter hun pådrog sig en korsbåndsskade i Sveriges testkamp mod Norge tirsdag.

Sveriges landstræner Tomas Axnér fortæller i en udtalelse gennem Sveriges Håndboldforbund, at han føler med sit unge talent:

"Det er selvfølgelig en frygtelig besked for hende at få et par dage inden hun skal i gang med et OL og jeg lider virkelig med hende. "Bellen" er en fremtidsspiller, og jeg er overbevist om, at hun kommer til at komme tilbage stærkere og kan spille fremtidige mesterskaber for Sverige."

I stedet for Isabelle Andersson har Axnér hentet NFH-spilleren Johanna Westberg ind i den svenske OL-trup. Det kan du læse mere om HER.

Det er Westbergs OL-debut, og Axnér fortæller, at han trods tabet af Andersson er fortrøstningsfuld ved at hente den 31-årige bagspiller ind i truppen:

"[Johanna Westberg] har spidskompetencer, som kan lyfte os, hvilket hun blandt andet viste i OL-kvalifikationen. [Hun er] en spiller, som er godt indkørt på holdet og i vores spil."

Sverige tager hul på OL den 25. juli mod Spanien. Foruden Spanien skal svenskerne også møde Brasilien, Frankrig, Ungarn og de forsvarende olympiske mestre fra Rusland.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER