Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Zelia Elvira Hedemand

Svensk ligastjerne bryder med topklub med øjeblikkelig virkning

Ulrika Olsson, der har været en af de største ligastjerner i Sverige de seneste sæsoner, bryder med Skuru midt i det svenske slutspil.


For under to uger siden vandt Ulrika Olsson grundspillet i den svenske liga med Skuru IK. Med sine 130 mål i grundspillet har den 30-årige venstreback haft en kæmpe andel i Skurus succes. Også i Skurus første kvartfinalekamp i mandags brillierede hun med sine 6 mål og 5 assists.

Torsdag kunne en tydeligt påvirket Olsson i et interview med TV4 imidlertid fortælle, at hun stopper i klubben med øjeblikkelig virkning. Det pludselige stop bunder i en diskussion med Skuru om kontraktforlængelse. Klubben har nemlig meddelt Olsson, at man ikke ønsker at forlænge hendes kontrakt, der udløber til sommer.

Beslutningen skal dog ikke være truffet på baggrund af Ulrika Olssons håndboldsmæssige kvaliteter, men fordi spillere i hendes alder begynder at gøre sig overvejelser om at stifte familie.

Det har fået Skurus 30-årige topscorer til at bryde med klubben kun én kamp inde i slutspillet.

"At klubben sætter en holdbarhedsdato på en 30-årig føles ikke rigtigt, og det er svært at motivere sig selv og være med til at opløfte en forening, som agerer på sådanne præmisser," fortæller Olsson til TV4.

Ulrika Olsson har været en toneangivende spiller for Skuru, siden hun kom til klubben i 2017. I alt er det blevet til 581 ligamål i Skuru-trøjen – heraf i alt 136 i indeværende sæson.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER