Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Nikolaj Jensen

Tabet af Lois Abbingh gør ondt på Odense: - Hun skilte sig meget ud, siger holdkammerat

Grundet lykkelige omstændigheder kommer den hollandske stjerne Lois Abbingh ikke i kamp mere for Odense Håndbold i denne sæson, og det kommer til at have stor betydning for det fynske angrebsspil.

Cheftræner Ulrik Kirkely vader ikke ligefrem i bagspillere, han skadefri og 100 procent fit for fight kan sende på banen i de næste kampe, hvor der står Champions League 1/8-finale og slutspil på programmet.

Læs også: Christina Wildbork har fundet mere ro med alderen

I forvejen sidder Helena Elver ude, Mia Rej er dog tæt på at være sin ledbåndsskade kvit, mens det tidligere på ugen kom frem, at en graviditet sætter Lois Abbingh helt ud af spillet.

- Det betyder meget. Hun er jo en spiller, der skilte sig ud med sine skud ude bagfra. Lige nu bliver det meget duel-præget i vores angrebsspil, siger Mie Højlund til Europamester.dk og fortsætter:

- Nu handler det om at løsne skud ude bagfra. Det har vi masser af spillere, der kan. Vi foretrækker nok mest duel-spil, som ligger meget naturligt til os. Lige nu arbejder vi bare på at få skudkraft ude bagfra.

Læs også: Odense-profiler lykkelige for sejr i ”sindssyg” hård kamp: - København laver alt for mange mål

- Er du ikke træt af at snakke om proces og skader - skal det ikke bare helst køre uden problemer?

- Nej, det er jeg egentlig ikke træt af. Sådan vil det være i håndbold hele tiden. Tingene er under proces. Der er altid noget at arbejde på, som man kan forbedre.

- Det er selvfølgelig irriterende at snakke om samme proces alt for mange gange i træk, uden der er sket noget. Men jeg tror altid, at der vil være noget, man kan forbedre.

Læs også: Landsholdsprofil hylder verdens bedste Sandra Toft og Jesper Jensen

- Har du ro i maven over, at den sikkerhed når at indfinde sig?

- Ja, det skal nok komme.

- Hvorfor?

Læs også: - Hektisk og meget hårdt fysisk, siger Mie Højlund efter første slutspilssejr

- Jeg føler, at vi i perioder har den i kampen. Det handler om at finde nøglen til, at det varer hele kampen i 60 minutter, slutter Mie Højlund.

Næste opgave for Odense i slutspillet er på onsdag, når Nykøbing Falster kommer forbi.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER