Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Kasper Poulsen

Talentet Anna Kristensen viste sin høje klasse

Målmandstalentet Anna Kristensen viste i 1. spillerunde af HTH ligaen hvorfor at Viborg hentede hende denne sommer. En præstation af de helt store, hvor hun sørgede for hele 18 redninger på 31 skud. Det giver en imponerende redningsprocent på hele 58% mod hendes gamle holdkammerater fra Skanderborg Håndbold. Man diskuterer tit om det er målmanden eller markspillerne der har en fordel, når gamle holdkammerater mødes igen. I det her tilfælde må det siges at være målmanden.

Ellers er det værd at bemærk at Viborgs formodede topscorer Laura Damgaard Lund fik en fin start på sæsonen og lavede flest mål for udeholdet, med sine 5 mål på 8 assist.

Pauline Bøgelund havde en mindre god dag, efter at hun jo var helt forrygende mod Ajax i Santander cup i forrige uge, men i kampen mod Skanderborg skulle hun bruge 4 forsøg til hendes ene mål, og tog desuden en udvisning og havde 2 tekniske fejl.

For hjemmeholdet var det holdets U19 landsholdspiller og playmaker Anna Berger Wierzba der mest kunne være sin indsats bekendt. Med 4 mål på 4 forsøg og 2 assist, gjorde hun i hvert fald hendes for at holdet skulle få en god start på sæsonen.

Ligeledes slipper hjemmeholdets rutinerede målmand Monica Kongsgaard af sted med en solid præstation, da hun stod på en redningsprocent på 35%, da hun havde 12 redninger på 34 skud.

Den unge bagspiller Sofia Deen skulle bruge hele 11 skud til at lave sine 2 mål, mens den normale træfsikre højre fløj Stine Holm måtte bruge 6 skud til blot 1 mål.

Fra venstre fløj havde man endnu større problemer med at få scoret, da Sofie Alnor brugte 4 skud til 1 mål, mens Sarah Stougaard slet ikke kom på tavlen, trods 4 skud fra fløjen.

 

Skanderborg Håndbold – Viborg HK 13-26 (5-10)

Skanderborg Håndbold: Anna Wierzba 4, Sofia Deen 2, Mathilde Pedersen 1, Stine Kristensen 1, Christina Haahr 1, Stine Eriksen 1, Sofie Alnor 1, Stine Holm 1, Sidsel Mejlvang 1.

Viborg HK: Laura Damgaard 5, Kristina Jørgensen 4, Line Haugsted 3, Carin Strömberg 3, Stine Andersen 2, Maria Fisker 2, Anne Sofie Nielsen 2, Madeleine Östlund 1, Amalie Grøn Hansen 1, Majbritt Toft Hansen 1, Pauline Bøgelund 1, Ida-Marie Dahl 1.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER