Zelia Elvira Hedemand

Thorir Hergeirsson: Vi ville for meget

Den norske landstræner sætter ord på Norges indsats ved sommerens OL, der "kun" indbragte det stjernespækkede mandskab en bronzemedalje.


Norges VM-forberedelser kom flyvende fra start med en knusende sejr på 36-21 over de forsvarende verdensmestre fra Holland ved Intersport Cup torsdag.

Ikke helt så overbevisende var det norske mandskab ved OL i Tokyo i sommer, hvor Katrine Lunde nærmest egenhændigt måtte sikre semifinalepladsen mod Ungarn. Her endte Rusland som bekendt med at relegere Norge til bronzekampen, hvilket fik den norske lejr til at sende en bredside afsted mod semifinalens dommere.

Måneder efter er landstræner Thorir Hergeirsson dog klar med et andet perspektiv på Norges OL-præstation:

"Det er enstemmigt fra trænere og spillergruppen, at vi ville det for meget. Det var nu eller aldrig. Det blev konsekvenstænkning. Det forstyrrede os," fortæller Hergeirsson til VG.

Sidste gang Norge vandt OL var i 2012 i London. 7 spillere i den norske OL-trup fra Tokyo mangler kun OL-guld for at have vundet alle turneringer.

Netop OL-semifinalemodstanderne fra Rusland tørner Norge sammen mod ved deres sidste kamp ved Intersport Cup søndag.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER