Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Tilbagevendt Skjern-profil: Jeg var virkelig nervøs

Fra Skjern Håndbold:

Usikkerheden fyldte, og han anede ikke hvor han stod henne, men lysken holdt og en storsejr kom i hus. Læs mere fra glad og lettet Thomas Mogensen her.

To måneders pause væk fra håndboldbanen blev onsdag aften afløst af indædt fight, udstråling og en håndfuld scoringer fra tilbagevendte Thomas Mogensen.

Skjern-profilen, der pådrog en lyskenskade i februar-måned, var i går aftes tilbage - og havde en afgørende rolle i vestjydernes syvmålssejr. Et opgør, som Mogensen slap smertefrit igennem.

- Jeg var virkelig nervøs på mange parametre, for jeg anede ikke, hvor jeg stod henne. Følelsen af kun at have trænet fuldt med fire-fem gange gjorde det umuligt at spore sig ind til og nogenlunde forudsige, hvilken retning det ville gå

- Men det holdt. Lysken holdt, og vi slap godt fra alting. Det kunne ikke være bedre, siger Thomas Mogensen, der fik knap 50 minutter i sit comeback, og bidrog med fem scoringer.

Skjern-profilen hæftede sig ved det store forspring midt i anden halvleg, som skabte ro og overskud hos vestjyderne - og ikke mindst Mogensen selv.

- Kampen udviklede sig helt fantastisk for vores vedkommende. Det store forspring betød, at vi ikke skulle strese rundt og jagte et resultat, men derimod havde råd til et par pauser og skifte lidt ud.

- Vores stærke forsvar og med Emil i målet fik dem til at tvivle på mange ting, så de blev febrilske og usikre. Det giver en masse overskud, når man står med følelsen af, at alt hvad der kom rundt, under eller over paraderne blev snuppet af Emil, og så kunne vi komme buldrende i kontra- og andenfasen. TTH Holstebro fik lidt af deres egen medicin, siger Thomas Mogensen.

 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER