Patrick Andersen

TMS skifter rundt i trænerteamet

Fra nytår er der vagtskifte i TMS Ringsted hos 1. divisionsdamerne. Assistenttræner Dennis Jensen bliver ny cheftræner, mens Tomas Laursen bliver assistent. Dermed bliver rollerne byttet om.

Skiftet er dog udramatisk, da Tomas Laursen har ønsket at træde mere i baggrunden grundet hans erhvervskarriere.

- Jeg har stået på egne ben på ungdomsniveau, nu har jeg været i lære, og dybest set har jeg ikke været en typisk assistent med det ansvar, Tomas har givet mig. Derfor er udviklingen gået hurtigere. Tidspunktet føles rigtigt nu, og så passer det med Tomas ønske om at trække sig mere tilbage. Jeg er glad for, at Tomas bliver, for han kender klubben og de andre hold i række bedre end jeg gør, siger Dennis Jensen til sn.dk.

Både Dennis Jensen og Tomas Laursen har kontrakt med TMS Ringsted frem til sommeren 2020.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER