Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Tre spillere forlader Silkeborg-Voel efter indeværende sæson

Pressemeddelelse fra Silkeborg-Voel:

Susann Müller, Andrea West Bendtsen og Othilia Christensen forlader alle klubben efter denne sæson. Alle tre har bidraget til holdet både på og uden for banen.


Susann Müller tager efter denne sæson hjem til Tyskland, hvor hun genforenes med sin samlever Nina Müller, som ved årsskiftet flyttede til Tyskland efter endt ophold i Randers HK. ”Vi takker Susann for indsatsen i den grønne trøje og ønsker hende al mulig held og lykke i fremtiden”, udtaler direktør Mikael Bak.

Othilia Christensen stopper ligeledes i klubben efter denne sæson. Othilia kom fra Skanderborg Håndbold i januar 2018. ”Vi har været glade for samarbejdet med Othilia, men hun har ønsket at fremtiden skal være i en anden klub. Vi har nydt samarbejdet med Othilia og ønsker hende al mulig held og lykke i fremtiden”, udtaler Mikael Bak.

Det blev til en sæson på kontrakt for Voel-pigen Andrea West Bendtsen, som har valgt en anden klub, hvor mulighederne for mere permanent spilletid er større. ”Andrea har valgt at hendes næste skridt i karrieren skal være et andet sted. Vi glæder os til at følge hendes udvikling, og håber at vores veje krydses igen på et senere tidspunkt”, udtaler Mikael Bak.

Når der er spillere der forlader klubben, betyder det også, at der skal komme nogen den anden vej. Derfor vil der i Silkeborg-Voel inden længe blive præsenteret spændende nyheder omkring næste sæsons spillertrup.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER