Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Trine Østergaard: Man kunne se, at Buducnost har mere rutine end os

De orangeklædte fynboer fra Odense Håndbold mødte søndag eftermiddag overmagten.


På hjemmebane i Odense måtte Jan Pytlicks tropper se sig besejret af det montenegrinske storhold fra Buducnost.
Udeholdet vandt kampen med 22-26 efter, at fynboerne førte ved pausen med 14-13.

Se kampen i tal HER

"Vi mødte et meget stærkt - og meget rutineret - hold, og man kunne se, at Buducnost har mere rutine end os. Vi snakker tit om, at vi skal have sådan en kynisme, som den slags hold har. Jeg synes også, det er blevet bedre i ligaen, men der er et stykke op til de bedste hold internationalt", siger Odense-fløjen Trine Østergaard til Sport Fyn.

Selvom det danske mandskab måtte forlade banen som taber, så er holdet alligvel sikret videre avancement i den prominente turnering - endda selvom de endnu har en gruppekamp tilbage.

Odense Håndbold spiller på søndag på udebane mod de franske mestre fra Metz. Opgøret spilles i det franske klokken 15.00.

[caption id="attachment_67649" align="alignnone" width="500"] Foto: Erik Laursen[/caption]

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER