Esben

TTH henter stortalent i GOG

untitledPressemeddelelse:

20-årige Kasper Kildelund er fra den kommende sæson ny mand på højrefløjen i Team Tvis Holstebro. TTH og Kildelund har indgået en tre årig kontrakt, der løber frem til 2019.

TTH-cheftræner Patrick Westerholm kalder Kasper Kildelund for et af de største fløjtalenter i dansk håndbold.

- Jeg har fulgt ham gennem en længere periode, og der er tale om en ung spiller, der kan rigtig mange ting på en håndboldbane. Han er stærk i sine afslutninger, og via sin opvækst i GOG er han en fremragende kontraspiller. Jeg mener, han har et uforløst potentiale, og det er jeg helt sikker på, vi kan indfri i TTH, siger Patrick Westerholm.

Ifølge TTH-cheftræneren har Kasper Kildelund potentiale til at gå samme vej som Patrick Wiesmach, som han afløser i TTH.

- Kasper har muligheden for at tage samme tur som Patrick, og gå fra at være et ungt stortalent og til at blive landsholdsfløj, siger Patrick Westerholm.

Kasper Kildelund ser frem til klubskiftet og erkender blankt, at det for ham handler om at få spilletid.

- Jeg skal spille mere, end jeg gør nu, hvis jeg skal udvikle mig. Så jeg skal til TTH for at få spilletid og mere ansvar, siger han.

Navnet Kildelund og GOG hænger uløseligt sammen, og Kasper Kildelund er godt klar over, at der venter ham noget af en omvæltning, når han rykker til TTH og Holstebro.

- Jeg har altid spillet i GOG, og jeg kan nærmest ikke komme ind i hallen uden af møde noget familie. Men det er sundt at prøve noget nyt, og noget af det, jeg har hørt om TTH, er, at der er et godt klubliv, et stærkt sammenhold og et godt træningsmiljø, siger han og fortsætter:

- Som sådan kender jeg ikke så meget til mine kommende holdkammerater, men jeg kan konstatere, at TTH har lavet en række flotte resultater i de senere år. Så jeg glæder mig til at komme til en klub, der hele tiden ønske at udvikle sig.

Kasper Kildelund er noteret for i alt 41 kampe og 118 mål på diverse ungdomslandshold og har blandt andet vundet U19 VM med Danmark.

Den hvide trøje med nummer 21 vil fra næste sæson tilhøre Kasper Kildelund. Der er præsentation af Kasper Kildelund i aften i forbindelse med kvartfinale i Santander Cup om deltagelse i næste års Final4.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER