Jan Skjødt Østergaard Pedersen

TTH-profil: Vi skal spille en god kamp for at sikre de to point

Håndboldherrerne fra TTH Holstebro skal i morgen aften forsøge at hente endnu en slutspilssejr.

På hjemmebane tørner Søren Hansens tropper sammen med Skanderborg Håndbold, når de to mandskaber støder sammen i 2. spillerunde i slutspilspulje 2.

De to hold har krydset klinger tre gange tidligere i sæsonen - 2 gange i Herrehåndboldligaen og 1 gang i pokalturneringen. TTH Holstebro vandt de to første kampe mens Skanderborg Håndbold vandt den seneste i medio december.

TTH-profilen Jonas Porup har stor respekt for morgendagens modstandere. Han siger følgende til klubbens hjemmeside:

"Skanderborg har gjort det godt i denne sæson. Vi skal spille en god kamp for at sikre de to point...Vi skal holde fokus på det, vi er gode til. Det handler om at etablere et stærkt forsvar med gode præstationer fra Frandsen og Frisk i målet, samt få gang i kontrafasen og spille koncentreret angrebsspil"

Opgøret mellem de to mandskaber spilles i Gråkjær Arena og bliver fløjtet i gang klokken 18.00.

Mest læste på HBOLD.DK

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER