Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

TTH-træner: Lige nu arbejder vi på at få troen på os selv tilbage

Fra TTH Holstebro:

Point, point, point! - Det er den helt klare målsætning for TTH’s ligadamer, når de tager imod Randers HK i Gråkjær Arena søndag den 22. september kl. 16.00.

En spændende uge er i fuld gang for TTH Holstebros damer, der både kan se frem til en Santander Cup 1/4-finale mod Aarhus United, samt et vigtigt ligaopgør mod Randers HK.

Begge kampe har én ting tilfælles - Kun sejren tæller!

For selvom der er blevet kæmpet hårdt for sagen af TTH-damerne i sæsonstarten, så er det ikke blevet til den store point-høst i HTH Ligaen, efter kampe mod EH Aalborg, København Håndbold, Team Esbjerg og Viborg HK.
1 point har kampene givet af sig, og dermed har holdet stadig sin første sejr til gode.

I TTH-lejren betrager man kampene mod Aarhus United og Randers HK som en mulighed for at vende skuden:

- Holdet har været nede og vende i kulkælderen efter de seneste resultater, og lige nu arbejder vi på at få troen på os selv tilbage. Det arbejder vi hårdt imod at opnå, og heldigvis har min tid som træner vist, at man altid kommer op igen, siger Pether Krautmeyer.

TTH Holstebro er med det ene point placeret på en 13. plads i HTH Ligaen, hvorimod Randers HK indtager 7. pladsen med fire point.

Selvom stillingen kunne indikere en fordel til Randers HK, så har TTH Holstebro overhånden over de blå i de seneste indbyrdes opgør. 32-26 og 25-23 har cifrene lydt på i TTH's favør i de to seneste opgør mod de blå, og vi satser på tre sejre i streg efter søndag.

Pigerne får brug for din hjælp til at gøre dette muligt - så kom i Gråkjær Arena og hjælp dem på vej mod en sejr.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER