Jan Skjødt Østergaard Pedersen

TTH-træner: Vi tror fuldt og fast på, at vi kan udfordre dem

Håndboldherrerne fra TTH Holstebro spiller i morgen aften deres første ligakamp i anden halvdel af sæsonen.

På hjemmebane tørner Søren Hansens tropper sammen med ligakonkurrenterne fra Bjerringbro-Silkeborg Håndbold, når de to mandskaber krydser klinger i 19. spillerunde i Herreligaen.

I de to holds første møde i indeværende sæson kunne Holstebro-mandskabet rejse hjem fra det midtjyske med to point i bagagen efter en sejr på 26-29.

Se den kamp i tal HER

Søren Hansen har opskriften på sejr klar og går optimistisk ind til opgaven. Han siger følgende til klubbens hjemmeside:

"BSH har mange strenge at spille på: En god kontrafase, et godt forsvar, gode målmænd. Men vi tror samtidig fuldt og fast på, at vi kan udfordre dem. De skal slås på fight, og så skal de kunne mærke, at vi er på hjemmebane"

Opgøret mellem de to mandskaber spilles i Gråkjær Arena i Holstebro og bliver fløjtet i gang klokken 18.30.

Se stillingen i Herreligaen herunder:

[wpdatatable id=15]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER