Jan Skjødt Østergaard Pedersen

U20-damernes VM-trup er på plads

Fra Dansk Håndbold Forbund:

U20-landstræner Heine Eriksen har i dag endeligt sat navn på de 16 spillere, der skal spille med til VM i Ungarn.




De danske U20-damer har i de seneste dage været samlet i Middelfart, hvor truppen har haft mulighed for at træne sammen. Det var samtidig også en samling, hvor trænerteamet samlede de sidste brikker til den trup på 16 spillere, der skal med til VM i Ungarn om 14 dage.

De 16 udvalgte er:
Josephine Nordstrøm, Viborg HK
Amalie Milling, HIK
Emma C. Friis, FCM Håndbold
Emilie Ytting, Silkeborg KFUM
Line Mai Hougaard, TTH Holstebro
Mathilde Hylleberg, TTH Holstebro
Ida-Marie Dahl, Ajax
Caroline Svarre, Skanderborg
Nanna Hinnerfelt, FCM Håndbold
Stine Eiberg Jørgensen, Ajax
Stine Nørklit Lønborg, Ajax
Laura Jensen, FCM Håndbold
Louise Ellebæk, FCM Håndbold
Helena Elver Hagesø, Gudme HK
Nikoline Lundgreen, Viborg HK
Helene Kindberg Hansen, FCM Håndbold.

”Udtagelsen af truppen har været en løbende proces, hvor vi langsomt har indsnævret feltet af spillere. Nu har vi en samlet en stærkt trup, der ser frem til både Scandinavian Open Championship og selvfølgelig VM i Ungarn,” fortæller U20-landstræner Heine Eriksen.

U20-damerne samles allerede igen på onsdag d. 20. juni i Kolding. Dagen efter går turen til Hamar i Norge, hvor der venter Danmark tre kampe mod henholdsvis Norge, Rumænien og Sverige ved træningsturneringen Scandinavian Open Championship.

”Der venter også tre gode modstandere. Vi mødte Japan for små to uger siden, hvor vi blev præsenteret for en særlig spillestil. I Norge møder vi en helt anden form for håndbold, der vil byde på meget mere fysik,” afslutter landstræneren.

Danmark tager hul på VM i Ungarn mandag d. 2. juli mod Angola.

[caption id="attachment_51808" align="alignnone" width="505"] Foto: Aarhus United[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER