Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Vendsyssel-træner: Det krævede både blod på knæene og bræksmag i munden

1.divisionsholdet fra Vendsyssel Håndbold kunne lørdag eftermiddag sætte et enkelt point på kontoen, da de på hjemmebane spillede uafgjort mod Lyngby HK.

I Hirtshals Idrætscenter endte kampen 22-22 efter, at hjemmeholdet havde været bagud med 8-12 ved pausen.

Se kampen i tal HER

"Man skal passe på med ikke at gøre en kamp på 60 minutter til et øjebliksbillede, for når man fører med fem sekunder igen og kun får det ene point, så føles det som et nederlag. Men vi var nede med fem og formåede at kæmpe os tilbage, og det krævede både blod på knæene og bræksmag i munden", siger Vendsyssel-træner, Jakob Voldby, til Nordjyske Stiftstidende.

Det ene point betyder, at Vendsyssel Håndbold kravler forbi Bjerringbro FH i tabellen og nordjyderne er dermed på niendepladsen i rækken - en placering som betyder, at man er fri for nedrykningsspillet.

I holdets næste kamp tørner de sammen med netop Bjerringbro FH i en kamp, som derfor bliver ufattelig vigtig.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER