Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Vendsyssel-træner: Det var en rigtig vigtig sejr for os

1.divisionsklubben Vendsyssel Håndbold sikrede sig to vigtige point, da de på udebane besejrede Lyngby HK.

I Lyngby-Hallen vandt nordjyderne med 28-24 efter en pausestilling på 11-11.

Se kampen i tal HER

Sejren var yderst vigtig idet Vendsyssel Håndbold fik lagt afstand til den direkte nedrykning og cheftræneren, Jakob Voldby, var meget tilfreds efter kampen. Han siger følgende til Nordjyske Stiftstidende:

"Det var en rigtig vigtig sejr for os. Det var en uskøn kamp, men vi kom efter to point og fik to point. Vi skal være klar til at slås for tingene, og det var vi i dag. Det krævede blod på knæene at vinde, og det var alle indstillede på".

Holdets næste kamp er den 2. december, hvor de tørner sammen med Bjerringbro FH.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER