Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Nikolaj Jensen

Viborg-profil fik skideballer af holdkammerater efter mareridtskamp: - Det var en frygtelig kamp

Ida-Marie Dahl, hakkede første forsøg selvsikkert ind bag Sabine Englert, men de efterfølgende fire blev brændt i onsdagens semifinaledrama, som Viborg-stregen kalder for en rigtig dårlig dag på kontoret.

På et tidspunkt fik hun og holdkammeraterne nok. De mange brændte chancer var for meget og frustrationerne for mange.

Derfor havde Viborg-stregen brug for at blive hanket op af holdkammeraterne undervejs i den altafgørende semifinale mod Herning-Ikast.

Viborg-stregen brændte skud efter skud på en veloplagt Sabine Englert, der bare ikke var til at få skudt hul på. Og det var ganske forfærdeligt, siger hovedpersonen selv.

[caption id="attachment_141280" align="alignnone" width="254"] Der var langt mellem jubelbrølene fra Ida-Marie Dahl. Foto: Allan Jensen/EVENTMEDIA. [/caption]

- Ej, det var frygteligt. Jeg havde en rigtig dårlig dag på kontoret. Jeg blev bare overmatchet af en rutineret målmand, der var klogere end mig. Hun lukkede fuldstændig ned, siger Ida-Marie Dahl til Europamester.dk.

- Det er megafrustrerende. Når man har brændt, ville man ønske, man kunne gøre det hele om i hovedet. Det er en kamp, der varede 2 x 30 minutter, så der var ikke meget andet end at hanke op i sig selv og få lidt luft til hjernen.

- Så var det godt, at jeg havde et stærkt mandskab bag mig, der kunne hive sejren i land.

Men den unge stregprofil er meget bevidst om ikke at lade frustrationerne ødelægge en hel kamp.

[caption id="attachment_140548" align="alignnone" width="359"] Sabine Englert rullede målgardinet helt ned i perioder. Foto: Allan Jensen/EVENTMEDIA.[/caption]

I stedet graver hun frustrationerne frem og bruger dem konstruktivt i løbet af kampen.

- Man er nødt til at komme ud med det i den anden ende. Der kan man dele flere tæsk ud og kigge sine holdkammerater i øjnene og få en skideballe af dem. Så må man bare prøve at få det vendt til noget positivt og få aggressiviteten til at gå ud over andre.

- Når det så vigtig en kamp, er man villig til at gøre alt. Normalt ville man nok også blive skiftet, når man spiller så dårlig en kamp. Men det er en kamp, hvor man bare har brug for alle ressourcer. Vi fik skabt en base nede i forsvaret, hvor vi bare skulle klø på og arbejde videre, slutter Ida-Marie Dahl.

[caption id="attachment_141283" align="alignnone" width="350"] Jublen over finalepladsen var stor for Viborg. Foto: Allan Jensen/EVENTMEDIA.[/caption]

Nu begynder forberedelserne så småt til finaleserien mod landsholdsveninderne fra Odense Håndbold.

Første finale blæses op på lørdag i Odense, mens returkampen finder sted i Viborg næste lørdag.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER