Viborg HK har en del nye spillere i ligatruppen til den kommende sæson, og de er kommet godt fra start.
Melissa Petrén, Mathilde Juncker, Emilie Hovden, Charité Mumbongo og Kerstin Kündig. Der er rigtig mange nye ansigter i truppen hos Viborg HK, og det er nogle, som cheftræner Jakob Vestergaard skal lære at kende.
Den proces går rigtig godt, det fortæller cheftræneren nu. Han er nemlig meget tilfreds med de ting, de nye har vist.
“De viser faktisk det, vi havde håber,” siger Jakob Vestergaard til klubbens hjemmeside.
Petrén har været virkelig god i angrebssituationer både som målscorer og assistspiller.
Emilie giver noget fart på kontra og en ekstra dimension i højre angrebsside.
Kerstin har et rigtig playmakerhjerte og god håndboldforstand, og det ser cheftræneren allerede nu, udtaler han, og han glæder sig til at lægge flere lag på.
Charité skal have en stor rolle defensivt, og der er man også godt i gang. Hun har tidligere dækket mere defensivt end hendes rolle i Viborg HK skal være, og hun har allerede udviklet sig i den rigtige retning på få træninger.
“Juncker har gjort det godt på mål, og jeg tror på, hun og Anna bliver et godt makkerpar, så for at summere op, er jeg godt tilfreds med alle de nye, jeg er meget positivt overrasket over Fiskers tilstand og afventer situationen med Moa Högdahl.”




























