Verner Sørensen

Voel forærer igen igen sejren væk

Lørdag eftermiddag var Silkeborg Voels 2 div. Damer vært i Voel hallen imod Sæby HK.

Det blev en seværdig kamp med et træls resultat, som Voel holdet kun kan takke sig selv for.

Voel virker ikke klar fra starten af kampen, Sæby er hurtig foran med tre mål. Det var en stilling som Voel skulle bruge næsten resten af kampen på at hente. Efter de første 30 min. Var stillingen 11 - 14. Den største grund til at Voel ikke var længere bagefter, ja hun stod i målet. Siri Fugmann havde flere flotte redninger og mindst en super fantastisk flot af slagsen. Sæby har en kontra løb og på flotteste vis snupper Siri denne 100% chance og det var kun i første halvleg. Den største grund til at Voel ikke førte ved pausen var sløsede og dårlige afslutninger krydrede med nogle i mine øjne manglende dommer kendelser for bla. Skridt og vræl.

Anden halvleg skulle vise sig både at blive både fantastisk og forbandet. Efter et par og tyve minutters spil er Voel endelig ved at få hentet Sæby. Men et par tåbelige beslutninger forære Sæby 3 mål. I kampens døende minut er det lykkes Voel at få reduceret føringen og Sæby føre kun med et mål. Voel er i angreb, der er 30 sek. Igen, men der er desværre ingen Voel spiller der vil ofre sig og satse kampen for en uafgjort. Sæby for fremtvunget et frikast som Voel vil sætte hurtig i gang, men dommeren vil ikke tillade dette så tiden løber ud. Voel tager frikastet, men det går i paraderne som så mange skud har gjort igennem hele halvlegen. Voel taber 26 - 27 det er sku lige til at tude over.

Nok engang smider holdet 2 point væk til et hold man skal og kan vinde over. Årsag: 4 brændte straffekast og et hav af dårlige afslutninger igennem de 60 min. Det køre bare ikke for Voel for tiden og det er mega træls at se på. Der mangler styr på spillet og vilje til at tage de tæsk der skal til i angrebet. I forsvaret virker det noget bedre, her slås man for hinanden og så stod Siri også en rigtig god anden halvleg med bla. To straffekast redninger. At dommerne så ikke fløjtede for de gentagne skridt kendelser eller ikke kan gennem skue når en spiller vræler sig til et straffe eller frikast er sku øv. Men det skal ikke tage fokus væk fra at VOEL helt og aldeles forærede sejren til et hold man skal vinde over. Fidusen går i mine øjne til Siri i målet, men jeg skal også have nævnt Sandra Haugaard, Sara Sølvsten og Nikoline Strunge for deres indsats i angrebet.

Silkeborg Voels mål og redninger blev lavet af: Nanna Georgi 8 (1), Sara Sølvsten og Nikoline Strunge 5, Sandra Haugaard 4, Cecilie Jakobsen, Ditte Bamberg, Anne Kiel og Agnes Munch 1 + 19 (2) redninger af Siri Fugmann.

Vurdering af hal: 3* (hyggelig og brugbar)

Vurdering af dommere: 2* (for mange up´ser til et godkendt resultat)

Vurdering af publikum: 1* (støtten var for lille)


Kampen er set og vurderet af Verner Sørensen


Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER