Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Nikolaj Jensen

Guldregn over Reinhardt og Odenses pokalskab: - Absurd, surrealistisk og helt fantastisk

Althea Reinhardt og Odense har i mange år stået og stirret på det tomme pokalskab, som klubben trods alt har investeret i. Nu kan der langt om længe proppes noget metal derind, og det er en fuldstændig fantastisk følelse, siger Reinhardt.

Odense Håndbold har i mange år lidt under navnet ”klubben der aldrig kunne vinder noget”.

Håndboldguderne skal ellers vide, at fynboerne har prøvet og prøvet og prøvet at flå fingrene i det noget guld.

[caption id="attachment_143180" align="alignnone" width="342"] Dronningerne af dansk kvindehåndbold er ubetinget Odense Håndbold. Foto: Allan Jensen/EVENTMEDIA.[/caption]

Men efter tre tabte finaler fik Althea Reinhardt og resten af Odense-truppen nok af de satans sølvmedaljer: For otte dage siden hev man DM-guldet hjem, mens der søndag stod Odense på pokaltitlen også.

Læs også: Guldfesten fortsætter i Odense: The Double er i hus - Nykøbing nøjes med sølv

- Det er jo helt absurd, at vi har formået at spille os til to så gode positioner altså. Folk har virkelig præsteret godt, så det er bare dejligt, siger Althea Reinhardt til Europamester.dk med guldsmilet smurt godt på.

- Jeg synes bare, det er en fantastisk følelse. Det er helt surrealistisk at stå her og have vundet guld igen. Det er en kæmpestor oplevelse.

- Nu har vi haft pokalskabet i nogle år nu. Men det har bare stået tomt. Så det er dejligt endeligt at fylde op i det, siger Reinhardt og slår ud i et stort grin.

[caption id="attachment_143166" align="alignnone" width="346"] Ny uge, ny titel til Odense. Foto: Allan Jensen/EVENTMEDIA.[/caption]

Læs også: Stolt og lettet Højlund med ny guldmedalje: - Endelig slår vi hul på bylden

Nu har Odense vist sig komplet uovervindelige hjemme i den danske turnering, hvor holdet ikke har tabt i ni kampe eller siden den 8. april.

Sådan knap to måneders sejrsstime og lige så mange guldmedaljer får kortvarigt Reinhardt til at drømme en anelse større.

- Vi vil gerne spille med i udlandet og håbe, at vi kan ligge nogle lag på der. Jeg synes, vi er et hold, hvor alle har præsteret sindssygt godt. Vi holder os til vores aftaler, og vi spiller bare rigtig flot.

Champions League-guld?

[caption id="attachment_143183" align="alignnone" width="326"] Guldregn over Odense. Foto: Allan Jensen/EVENTMEDIA.[/caption]

Læs også: La Cour kan ikke holde tårerne tilbage: - Det er ikke til at forstå, det er slut

- Jaeh, måske ikke lige til næste år. Men vi vil gerne om nogle år spille med dér, hvor det er rigtig sjovt, slutter den danske landsholdskeeper.

I aften skal den bare have én over guldnakken – fra i morgen står den nemlig på ferie for Odense-spillerne, der – uden at fornærme alt for mange – vist godt kan smække benene op med rigtig god samvittighed.

Skål i Albani og Odense Pilsner!

[caption id="attachment_143192" align="alignnone" width="339"] Den er go' nok: Mere guld til Odense. Foto: Allan Jensen/EVENTMEDIA.[/caption]

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER